Startupsvar.dk
co/ Navitas, Inge Lehmanns Gade 10
8000 Aarhus C
info@startupsvar.dk

Min første webshop

Rigtig mange ønsker at lave en webshop, men få kommer i gang. Start småt, afprøv og lær er en god start.

Frem for at lave tidskrævende analyser, tænke dybe tanker og forestille dig hvordan du laver en webshop, så kan du afprøve det hele i praksis.

For en relativt lille investering kan du få flot præ-designet og fuldt fungerende webshop løsning med dankort betaling, som du kan afprøve din webshop ide ud fra.

Afprøv og lær

Få webshop iværksættere kender så meget til deres kunder og produkt, at det er fornuftigt at bruge 25 - 45.000 kr. på en fuldt professionel udviklet webshop.

Brug i stedet en helt OK og meget billigere webshopløsning til at afprøve om dine iværksætterideer holder vand.Succesfulde iværksættere tager ikke større risiko, end at man stadigvæk kan fortsætte med virksomheden, hvis forsøget fejler.

e-conomic Webshop er f.eks en webshopløsning, der til en meget overkommelig pris gør dig i stand til at blive webkøbmand. Derudover får du adgang til e-conomic regnskabsprogram, således at dine salg automatisk bliver overført til dit regnskab.

Opretter du en mindre webshop kan du lære:

Får du succes med din første webshop, har du et godt udgangspunkt for køb af en dyrere og smukkere webshop.

Forretningsmæssige overvejelser

Når man starter en webshop, har man det med at fokusere på de tekniske og praktiske udfordringer. Det er fordi, de fylder meget i ens hoved.

Hvis der havde været plads i hovedet, skulle man have fokuseret på de forretningsmæssige udfordringer.
Du får her nogle af de forretningsmæssige overvejelser:

En købmand med en webshop

At sælge varer eller ydelser fra en webshop har mange lighedspunkter med salg fra en almindelig butik. De fundamentale ting ved salg er helt ens:

Distribution

Der er dog store forskelle i måden varen eller ydelsen distribueres på. Kunden står ikke længere inde i en butik og kikker på en vare.
Nu sidder kunden bag en PC, tablet eller smartphone et tilfældig sted i Danmark og bestiller sin vare. Eller måske et andet sted på jordkloden, hvis du har gjort det muligt at købe med internationale kreditkort.

Den direkte kommunikation med en stor del af Danmarks/verdens befolkning giver indehaveren af en webshop nye udfordringer og uanede muligheder.

Hvad er dit produkt

Ved lidt kreativitet og mod til at ændre på indgroede vaner, vil mange varer kunne sælges i en webshop.
Også varer eller ydelser, der i Danmark har et alt for lille marked, kan sælges, da ejeren af webbutikken kan få hele verden som marked.

Vælg hellere et enkelt produkt/produktgruppe end et bredt udvalg. Dit liv som webshop-købmand bliver meget nemmere, når du klart kan fortælle kunderne, hvad du sælger.

Det er nemmere at markedsføre noget specifikt end en bred kategori af varer. Det lager, du skal have, bliver også mindre og dermed får du færre omkostninger.

Her er eksempler på varer, der bliver solgt i webbutikker:

  • Silketørklæder fra Italien
  • Software til kortlægning af menneskelige gener
  • Sutter med barnets navn
  • Selvproducerede smykker
  • Lydskrift af italienske operaer til brug for operasangere
  • Softwareprogrammer til brug ved lydredigering
  • Egenproduktion af billeder, litografier og illustrationer
  • Fairtrade varer
  • Oversættelser
  • T-shirts med tekst efter eget valg
  • Elektronisk bøger / dokumenter med fagspecifik viden
  • Kopier af malerier fra ældre internationalt kendte kunstnere
  • Tojiro knive, som importøren pakker og sender
  • Chokolade produceret af 15 børn fra samme klasse

Hvem er dine webshop kunder

Når du sælger via nettet, har en stor del af verdens befolkning adgang til din butik. Det er dog helt uoverskueligt at prøve at sælge til 3.000.000.000 mennesker. Du kan med fordel udvælge dig et udsnit af befolkningen. Det vil gøre din kommende markedsføring af din webshop nemmere.

Din kundegruppe kunne være:

  • Mødre med børn i Danmark
  • Mødre med buttede børn i Danmark
  • Mødre med synshandikappede børn i Skandinavien
  • Operasangere i hele verden
  • Guitarrister i Danmark

Markedsfør din webshop

Der er millioner af webbutikker over hele kloden og tusinder i Danmark. Man skal derfor gøre et stort arbejde for ikke at drukne i mængden. Hvem der flyder og bliver synlig afhænger af mange faktorer.

Jo flere af faktorerne, man har mulighed for at optimere, jo større chance for at rejse sig og blive et fyrtårn blandt webbutikker. Faktorer der kan optimeres er:

  • Varen i webshop
  • Domænenavn
  • SEO - Søgemaskineoptimering
  • Googles AdWords
  • Samarbejde om links med andre firmaer
  • Købe plads hos online butiksvejviser
  • Del din viden om emnet/produktet i blogs og diverse fora
  • Udsendelse af nyhedsbreve
  • Omtale i pressen
  • Måling og vurdering af indsats med Google Analytics

Det er godt at have øvet sig inden for disse områder, inden man investerer i en dyr webshop løsning.

Sende dine webshop produkter

Når du vælger dit produkt, skal du overveje hvor nemt det er sende og servicere. Jo nemmere at sende, jo bedre.

Sælger du silketørklæder fra Italien så er de nemme at pakke ind i lækkert silkepapir og derefter ind i en rudekuvert – hvor adressen på kunden er udskrevet på A4 papir direkte fra webshoppen. Portoen er lille, pga. den lave vægt og brevet er nemt at transportere til posthuset. Du har sjældent returvarer, da fejlprocenten på tørklæder er lille - de ikke kan gå i stykker.

Har du i stedet valgt at sælge smukke murano glas fra Venedig får du helt andre udfordringer med sikker pakning, emballering, porto, transport til posthus og returvarer pga. smadret glas, skår eller fejl i glasset.

Elektroniske varer er også komplicerede at sælge, da de går ofte i stykker og du skal give to års garenti.

Sender du kun en pakke om dagen kan man overkomme en besværlig webshop logistik, men du skal jo gerne komme til at sende 40 pakker om dagen og så betyder det noget om en pakke tager 2 minutter eller 20 minutter at ekspedere.

Forbrugerrettigheder og webhandel

Der er en lang række krav der skal følges, når man sælger varer fra en webshop. På hjemmesiden skal der f.eks. tydeligt vises hvem sælger er, den samlede pris inkl. diverse omkostninger og moms, fortrydelsesret m.m.

Se en overskuelig infographic der viser alle forbrugerenes rettigheder ved webhandel

Besøg også brancheforeningen for webhandel FDIH. Du kan bl.a. finde markedsanalyser om tøj, sko, smykker og og 10 andere varer

Budget for en webshop

Hvis du laver et budget for din webshop, får du en fornemmelse, af hvor meget du kan tjene ved at sælge varer online.

Det er en god ide at lave to budgetter:

Etableringsbudget for webshop

Etableringsbudgettet viser dig hvor mange penge du skal bruge på at etablere din webshop. Penge til køb af webshopteknikken, webhotel, domæne, grafiker, programmører, indkøb af varer og måske lagerplads. Altså alle de udgifter du har, før du kan begynde at sælge varerne fra din webshop.

Driftsbudget for en webshop

Driftsbudgettet viser om du tjener eller taber penge på din webshop. I driftsbudgettet skal du vise alle de indtægter – dvs. hvor stort et salg du forventer og alle de udgifter, der er forbundet med at skaffe dine indtægter. Trækker du dine udgifter fra dine indtægter finder du dit overskud.

Eksempel på etableringsbudget til webshop

For eksemplets skyld antager vi, at jeg på en rejse til Italien faldt jeg over nogle smukke tørklæder og jeg opsøgte den italienske producent, som gerne ville sælge tørklæder til mig.
Tørklæderne skal sælges fra en webshop, som jeg nu skal til at udvikle, og som jeg vil lave budgetter for.

Jeg vil starte småt og lære at blive webkøbmand inden jeg investerer alt for mange penge, så jeg vælger et webshophotel, der er udviklet og klar til brug.

Forudsætningerne for budgetterne er:

  • Jeg vælger webshop hotellet e-conomic Webshop, da det giver mig en billig og professionel startløsning med både hjemmeside, webshop og regnskabsprogram.
  • Der skal være Dankort/Visa betaling
  • Jeg starter med at sælge kun 5 forskellige tørklæder – det gør det hele mere overskueligt

Etableringsbudgettet vil da se sådan ud:

Oprettelse af e-conomic Webshop – domæne og 3 mdr. hosting 834
NETs betalingsløsning Dankort/Visa oprettelse 1.250
Oprette virksomhedskonto i banken 750
Købe logo på Fiverr.com 200
Smukke produktbilleder - fotograf 3.000
Købe 5 x 10 tørklæder, inkl. fragt - 75 kr. stk. 3.750
50 kuverter til forsendelse - 5 kr. stk. 250
Diverse 2.000
Total til opstart 12.034

 

Eksempel på driftsbudget for en webshop

Forudsætningerne for driftsbudgettet er:

  • Jeg sælger i gennemsnit 2 tørklæder om dagen – ikke så mange de første 6 mdr., men flere de sidste 6 måneder.
  • Et tørklæde sælges for 200 kr. plus moms (250 kr. inklusiv moms)
  • Købspris for tørklæde inklusiv transport, svind, uddeling af varerprøver og salg på udsalg er udregnet til 40 % af salgspris
  • Jeg har valgt at der er gratis forsendelse af tørklæder
  • Jeg har varelager og hele forretningen i min lejlighed
Omsætning - første 12 måneder Ex. moms
360 dage x 2 kunder x 200 kr. Gennemsnit over 12 mdr. 144.000
Direkte udgifter ved salg
Varekøb, svind, nedsatte varer, vareprøver: 40% af salget 57.600
Emballage - 5 kr. pr. forsendelse ca. 600 pakker 3.000
Porto - Post Danmark 24 kr. x 600 pakker 14.400
Nets afgift ved hver betaling: 1,39 kr pr betaling (600 betalinger) 834
Direkte udgifter i alt 75.834
Dækningsbidrag: (Omsætning - Direkte udgifter) 68.166
Dækningsbidrag 47
Faste omkostninger
Abonnement af e-conomic Webhotel 179 kr. mdr. 2.148
Årlig betaling til NETS 1.000
Markedsføring af webshop, AdWords, Facebook mv. 8.000
Besøg hos producenten i Italien 6.000
Optimering af webshop - grafisk, foto og indhold 5.000
Webshopkurser 1.000
Revisor 5.000
Diverse 2.000
I alt faste omkostninger 30.148
Overskud (Dækningsbidrag - Faste omkostninger) 38.018

 

Læs mere om driftsbudget og download en skabelon

Hvordan laver man en webshop

For at forstå hvordan man laver en webshop ret teknisk, kan det være en fordel at dele webshoppen op i to områder:

  • Butiksdelen – der hvor kunden "går rundt" i butikken
  • Betalingsdelen – når kunden afleverer pengene i kasseapparatet

e-conomic Webshop som er brugt i eksemplet ovenfor, er begge elementer inkluderet.

Butiksdelen

Når man køber en webshopløsning hos et webhotel, kan man nøjes med at købe butiksdelen. Det vil sige, man køber faktisk ikke butiksdelen, man lejer den på månedsbasis. Lige som man ofte vil gøre med en fysisk butik.

Man lejer en tom webshop, hvor der kun er "hylder, disk, vægge og vinduer". Efter man har købt adgang skal man selv male, (vælge farver og uploade fotos og grafik) lægge varer på hylderne og give dem priser.

Har du flair for design, kan du selv designe din butik. Hvis ikke, skal du:

  • Købe dig grafisk hjælp til designet og
  • Teknisk hjælp til at lægge design ind på webshoppen.

Betalingsdelen

Når man går på indkøb i et supermarked går man først rundt og samler sine varer i butikken. Når man har fundet alle sine varer, går man hen til kasseslusen. Sådan er det også i en webshop:

  • I butiksdelen samler du varerne
  • I betalingsmodulet skal varerne betales

Betalingsmodul

Når man har valgt en færdigudviklet webshopløsning så køber man adgang til butiksdelen. Ønsker man mulighed for betaling via Dankort/Visakort, MobilPay eller med internationale kreditkort køber man selvstændig adgang til dette betalingsmodul.

Aftale med Nets for betaling

For at kunne bruge betalingsmodulet skal du som ejeren af webshoppen først lave en aftale (indløsningsaftale) med Nets/TellerAftale. Nets er den virksomhed, som på bankernes vegne håndterer Dankortet. Denne aftale sikrer at der bliver en direkte forbindelse mellem pengene, som kunden betaler i din webshop og din virksomheds bankkonto.

Gå igang nu - ikke i morgen

Du lærer først at forstå at drive en webshop, når du går i gang. Frem for at forberede den perfekte webshop, som måske alligevel ikke virker i virkeligheden, så lav en OK webshop og afprøv den i virkeligheden.

Virkeligheden er den bedste test.

Afprøv professionel og billig webshop

Lav din egen professionelle webshop med Visma Webshop. Systemet er utroligt brugervenligt, så alle kan være med, også selvom du ikke er vant til at arbejde med webshopløsninger.

Ud over at lave en webshop kan du for samme pris lave din egen hjemmeside med Visma Webshop. På den måde kan du oprette nærmere beskrivelser af dine produkter, skrive om nyheder inden for din branche, lave marketingsider osv.

Prøv Visma Webshop
Visma Webshop koster fra kun 179 kr. pr. måned. Du kan starte med at prøve programmet gratis og uforpligtende i 14 dage.
- Klik og afprøv Visma Webshop gratis


Firmanavn:
CVR nummer:
Kontaktperson:
E-mail:
Telefon:
Kommentar / Spørgsmål:

Anbefaling godkendt af Startupsvar.dk


Jo længere tid du ikke gør noget, jo flere penge taber du.
– Carrie Wilkerson, amerikansk iværksætter

 

Sitemap
Relaterede artikler:
Relaterede artikler:
Kom i gang med markedsføring
Min første webshop
Hjemmeside på 20 minutter
Markedsanalyse - få viden om kunder
Salgskanaler for dit produkt
Din elevatortale - fortæl kort hvad du arbejder med
Brug dit netværk som afsæt til at sælge
Hvem er dine konkurrenter
Prisen på dit produkt - find den rette pris
Produktets værdi for kunden
13 måder at markedsføre en butik på
Andre emner:
Kom i gang med markedsføring
Registrering af virksomhed
Administration & Bøvl
Finansiering af start
Succesfulde iværksættere
Socialøkonomisk virksomhed