Startupsvar.dk
Powered by DANA
info@startupsvar.dk

Beskyttelse af rettigheder

Her får du et overblik over, hvordan man kan beskytte sine rettigheder til opfindelser, musik, tekst, design og varemærker.

Mange har den opfattelse, at hvis noget skal beskyttes, skal man få lavet et patent. Et patent kan dog kun udtages til en "teknisk opfindelse" som f.eks. hvordan to mekaniske dele er forbundet med hinanden.

Vil du sikre, at ingen bruger dit nyudviklede logo, skal du søge om "varemærkebeskyttelse". De forskellige områder, man kan beskytte, kaldes fænomener.
Der er fire overordnede fænomener:

1. Varemærkebeskyttelse

Et varemærke er det kendetegn, som en virksomhed markedsfører sine varer eller tjenesteydelser under. Varemærket er varens eller tjenesteydelsens helt specielle navn - det navn, som over for køberen viser, at varen eller tjenesteydelsen kommer fra en bestemt producent eller udbyder.

Et varemærke kan bestå af ord eller af et logo eller af en kombination af de to elementer eller måske af en meget specielt udformet emballage.
- Læs mere om varemærkeregistrering

2. Patent

Et patent er en ret til at forbyde andre at udnytte en teknisk opfindelse kommercielt i en årrække. Et patent er ikke blot en rettighed - det giver også en grundig beskrivelse af et teknologisk problem samt en brugbar anvisning på, hvordan det løses.

Generelt skal tre hovedbetingelser være opfyldt, for at en opfindelse kan patenteres:

  1. Den skal være ny
  2. Den skal adskille sig væsentligt fra anden kendt teknik (opfindelseshøjde)
  3. Den skal kunne udnyttes industrielt

Et patent skal indeholde en grundig beskrivelse af et teknologisk problem og en brugbar anvisning på, hvordan det løses.
- Læs mere om beskyttelse af opfindelser.

3. Design

Et design er formgivningen og udseendet af et produkt, og det er altså disse træk, der kan designbeskyttes. Produkter, der kan beskyttes efter designloven, kan for eksempel være maskiner, emballager, møbler, tøj, legetøj, værktøj, fødevarer, skærmbilleder på en computer, ikoner, skrifttyper og lignende.

Det er vigtigt, at du registrerer dit design senest et år efter at du har offentliggjort det ved for eksempel at sende det på markedet. Efter et år har du mistet din mulighed for at registrere designet.
- Læs mere om designbeskyttelse

4. Ophavsret

Ophavsret eller copyright, er en rettighed, der bl.a. anvendes i forbindelse med kunstneriske eller litterære værker, men også i forbindelse med fx edb-programmer.

I modsætning til de andre immaterielle rettigheder er det ikke nødvendigt at foretage en registrering af værket for at opnå beskyttelse. Beskyttelsesperioden for et ophavsretligt værk er 70 år regnet fra skaberens død.

Skal jeg overhovedet beskytte?
Mange undlader at beskytte sin opfindelse eller sit design. Det kan være fordi, man ikke mener at have styrke til forfølge en eventuel overtrædelse af beskyttelsen.

Man skal også vurdere, om produktet eller designet kan generere så stor indtjening, at det kan betale det store arbejde, en officiel beskyttelse kræver.
Læs mere på Patent- og Varemarkedsstyrelsens hjemmeside.

Afprøv gratis et regnskabsprogram

Toke er iværksætteren bag regnskabsprogrammet Billy. Han satte sig for at lave Danmarks nemmeste regnskabssystem.

Han er så stolt af det, at han giver dig en 30 dages gratis prøveperiode - der er ingen binding efter 30 dage.
20.000 virksomheder bruger allerede programmet.

2 minutter og du er i gang
Billy er et et online regnskabsprogram. Når du registrerer dig, får du en kort introduktion, og du er klar til at bruge programmet. Så nemt er det faktisk.
Klik, indtast email og kom i gang

Anbefaling godkendt af Startupsvar.dk


Du er aldrig for gammel til gå efter et nyt mål eller drømme en ny drøm.
- C.S. Lewis, forfatter.

 

Sitemap
Relaterede artikler:
Relaterede artikler:
Aftaler som virksomheden laver
Konkurrenceklausul mv.
Salgs- og leveringsbetingelser
Købeloven - salg til forbrugere
Beskyttelse af varemærkerettigheder
Hæftelse for gæld
Om at bruge en advokat
Forsikringer i virksomheden - se hvilke du behøver
Samtykkeerklæring nyhedsbrev
CE Mærkning
Ejerbog og ejerregistrering
Baggrundsmusik i virksomheden
Anpartsselskab, ApS - fordele og ulemper ved ApS
Holdingselskab - fordele og ulemper ved holdingselskab
Ejeraftale er en aftale mellem ejere i et selskab
Skattefri virksomhedsomdannelse
Selskabsloven
Andre emner:
Regnskab og bogføring
Personen bag virksomheden
Hjælp til salg og markedsføring
Jura og din virksomhed
Få et større overskud
Ansatte i virksomheden