I dette punkt i forretningsplanen skal du:
Vise og overbevise
Analysen af din ydelse skal overbevise den kritiske læser og dig selv om, at du
har styr på din ydelse og de fordele, den kan give kunden.
Hvis din ydelse eller dit produkt kan vises til læseren af forretningsplanen, så gør det endelig. Kan du tage et foto af det, lave en tegning, sende et eksemplar eller en illustrativ beskrivelse, vil det øge forståelsen betragteligt.
Skal forretningsplanen f.eks. præsenteres for en bankmand, vil det være en stor hjælp for ham, hvis han fysisk kan se, hvad det er, han skal låne penge ud til. Er det IT, så kom med skærmdumps eller vis, hvad dit program, gør for kunden.
Spørgsmål i forretningsplanskabelonen:
Elevatortalen
En af årsagerne til, at man kan have svært ved klart og tydeligt at fortælle en
potentiel kunde, hvad man laver, er, at man faktisk ikke ved det.
Man ved selvfølgeligt godt helt overordnet, hvad man vil starte virksomhed inden
for, men man har sjældent formuleret det klart og firkantet for en selv.
Formuler den tale, som du kan give på 15 sekunder til en person i en elevator, som spørger: Hvad sælger din virksomhed?
Virksomhedens produkter/varegrupper/ydelser
Gå nu mere i detaljer og specificer helt konkret, hvilke produkter eller ydelser
du sælger. Vær meget konkret, det hjælper på forståelsen. F.eks.:
Sports Bar & Cafe:
Vores indtjening i cafeen ligger på følgende hovedgrupper og undergrupper:
Drikkevarer
Mad
Sportseffekter
Kundebehov der dækkes af produktet
Da det er kunden, der skal tage penge op af lommen for at betale for din ydelse
eller dit produkt, er det vigtigt at analysere, hvilke bevæggrunde han eller hun
kan have til at gøre det.
Hvilken fordel får kunden eller kundens virksomhed ved at købe dit produkt?
Forskelsværdien
Det er uhyre sjældent, at man er i stand til at tilbyde et nyt produkt, som
ikke allerede findes i flere udgaver. Det er derfor vigtigt at
vurdere sit eget
produkt i forhold til de produkter, der findes i forvejen.
Hvad er det, der skal gøre, at kunden vil vælge dit frem for konkurrentens?
Købsfrekvens/levetid af produkt/ydelse
Det er meget forskelligt, hvor lang levetid en ydelse har. Har den ydelse,
du sælger, en kort levetid og løbende kræver genkøb, eller kan den kun sælges
til en kunde en gang, og så holder den resten af livet? Det vil altid være en
fordel at vurdere, om der findes muligheder for yderligere salg til samme kunde.
Kan du sælge flere gange til samme kunde?
Kalkulation af ydelse/produkt
For at kunne vurdere om du er i stand til at tjene penge på din virksomhed,
skal du lave forskellige kalkulationer.
Du skal vide, hvad kunden vil betale for den ydelse, du sælger.
Du skal også finde ud af, hvor meget ydelsen har kostet dig at købe, udvikle, producere eller importere. Forskellen mellem de to beløb du får, viser dig, hvor mange penge du har tilbage til at kunne betale din husleje, telefon, internetopkobling, markedsføring og din egen løn.
Hvad koster det dig at købe/udvikle/lave dit produkt?
Prissætning
Prissætningen af et produkt eller en ydelse rummer ofte store problemer. Enten
er man for forsigtig og sætter sin pris for lavt, fordi man ikke vil være
bekendt at tage for meget, eller prisen bliver så høj, at ingen vil købe varen.
Der findes ingen sandheder i prissætningen, men man kan dog tage som udgangspunkt, at man skal tage den højeste pris, der er mulighed for at få.
Hvad koster din ydelse/ dit produkt?
Leverandører
Nogle virksomheder har et stort net af leverandører fordelt over det meste af
verden. Andre er deres egen leverandør. Har du et produkt, en forretning eller
en ydelse, der kræver leverancer fra specielle leverandører, bør du nævne dit
forhold til disse i forretningsplanen.
Hvem er din leverandør?
Distributionsform/salgskanaler:
For mange virksomheder er distributionen af produktet/ydelsen et stort problem.
Vil man sælge direkte til de danske forbrugere, opstår ofte det problem, at det
er svært at finde egnede salgskanaler.
Sælger du derimod ydelser til en begrænset målgruppe, bliver distributionen noget nemmere. Du har måske udviklet software til brug i fremstillingen af plastkomponenter til medicinalindustrien. Det betyder, at dine kunder er plastvirksomheder.
Gennem hvilke kanaler sælger du?
Nødvendigt lager
Har man et firma, der lever af at sælge fysiske genstande som computere,
hjemmelavede bolsjer eller importerede håndvægte, er det nødvendigt at sikre, at
man altid er leveringsdygtig. Er der for mange huller i leverancen, finder
kunden en anden leverandør.
Hvor stort et lager har du brug for?
Brancheforening
De fleste virksomheder har egen brancheforening. Man kan sige, at en
brancheforening er en pendant til lønmodtagernes fagforeninger.
Brancheforeningens opgave er at tale branchens sag og være formidlingsled mellem
de forskellige virksomheder, f.eks. ved udgivelsen af et medlemsblad.
Har dit område en brancheforening, og skal du være medlem?
Livscyklus
De fleste ydelser og produkter har en livscyklus på et marked. Den kan være lang
eller kort, det afhænger helt af ydelsen og den samfundsmæssige udvikling. En
typisk udvikling vil være:
Hvor ligger dit produkt på denne livscyklus?
Download forretningsplan
Gå til download forretningsplan
og find skabeloner til budgetter og forretningsplan.
A-kasse for iværksættere og selvstændige... Hvorfor stå i en A-kasse, når man er selvstændig? I Danmark har man mulighed for at modtage forskellige ledighedsydelser, alt efter ens situation, dette gælder også selvstændige. En af ydelserne hedder dagpenge, dette er den højeste ydelse man kan opnå som ledig, og det er en væsentlig højere sats end kontanthjælp. Det kræver at man er medlem af en arbejdsløshedskasse, også kaldet en A-kasse. Så se mere om en a-kasse for selvstændige: Frie.dk Jamen, jeg er allerede medlem af en anden a-kasse? – Det gør ikke noget, det er nemt nok, Frie opsiger dit medlemsskab og sikrer, at din anciennitet flytter med. Og hvis du har betalt forud får du de penge retur igen. Så tøv ikke. Se mere her: Frie.dk Anbefaling godkendt af Startupsvar.dk |
Jeg er overbevist om, at omkring halvdelen af hvad der adskiller de succesfulde iværksættere fra de ikke succesfulde, er ren udholdenhed.
- Steve Jobs, skaberen af Apple
![]() |
|
Sitemap |